Integration med Dynamics 365
Selve installationen og integrationen er en simpel proces.
Apsis One har i deres installationsfil indbygget brugeradgangen der skal benyttes mellem Apsis One og Dynamics 365. Det betyder I blot skal installere deres Solution fil. Ikke noget med at oprette en ny CRM Application bruger eller andet. Utrolig simpel proces. (Solution filen får I fra Apsis One)
Efter I har installeret solution filen er der nogle opsætninger i Apsis One der skal udføres. I skal fra Apsis One give tilladelse til, at den får forbindelse til jeres Dynamics 365. Det er det der er vist på videoen her:
Når integrationen er på plads mellem Apsis One og Dynamics 365, er der forskellige opsætninger I kan gennemgå for at synkronisere data mellem de to systemer.
Sync Conditions
I kan opsætte regler for, hvilket data der skal synkroniseres mellem systemerne.
Hvis I benytter forskellige Business Units kan i eksempelvis lave en regel således, at kun data fra en bestemt unit synkroniseres.
Field Mapping
Opsæt mapping mellem de felter fra Dynamics 365, I ønsker at benytte i Apsis One.
Consent Mapping
Udover den generelle mapping af data felter kan I vælge at benytte Consent mapping. Det vil være de felter i Dynamics 365, der indeholder en True/False værdi i forhold til om personen har afgivet consent. Den værdi mappes med en liste i Apsis One, som efterfølgende kan bruges som eksempelvis ”Nyhedsbrevsliste”, og når I sender nyhedsbreve ud til dem, som er med på listen, har I sikkerhed for, at det kun er dem med den rette consent værdi i Dynamics 365, der optræder på listen.
Hvis nogen afmelder sig jeres nyhedsbrev, bliver den data naturligvis ført tilbage til Dynamics 365, og personen bliver opdateret, så det også er synligt for de brugere, som kun arbejder i Dynamics 365 (eks. salgsafdelingen).
Full Sync
Når I starter med at benytte Dynamics 365 integrationen med Apsis One kan I med fordel sørge for, at alt data er opdateret og i sync mellem de to systemer.
Efterfølgende vil der foregå en ”Real-Time” sync hver gang der sker en ændring på den enkelte data record. Så uanset om der oprettes en ny person i enten Apsis One eller Dynamics 365, så vil Real-time sync sikre, at data findes begge steder.
Marketinglister
Det er nemt at benytte marketinglister i Dynamics 365 og efterfølgende benytte disse som de lister i sender e-mails til via Apsis One. (Inden I overfører marketinglister, skal I have udført en Full sync, således personerne er oprettet i Apsis One)
I kan mappe både statisk og dynamiske marketinglister fra Dynamics 365.
Læs mere om integrationen med Apsis One
I kan følge Apsis Ones egen guide til installationen ved at klikke her.
Apsis One data i Dynamics 365
I forbindelse med integrationen oprettes der en ny App i Dynamics 365.
Udover at data på Contact record opdateres (eksempelvis hvis en tilmelder eller afmelder sig), så vises deres adfærd også i Dynamics 365.
Så alle E-mail click eller besøg på jeres website, som trackes, vil også blive vist i Dynamics 365.
(Det er dog kun en ”virtuel” visning, så der kan ikke fileteres på det data inde i Dynamics 365).