+45 29 72 61 17

Dansk

Fjern title- og meta tags i ClickDimensions forms

Når man arbejder med ClickDimensions forms, kan de indlejres på hjemmesiden på forskellige måder. Benytter man widgets-funktionen, vil denne medtage en stump kode i form af title- og meta tags, som i nogle tilfælde kan være dårligt for SEO.
Heldigvis er der pr. 22. juni kommet en ret enkel måde at løse problemet på.
Hvis man ønsker, at de ekstra title- og meta tags ikke skal medtages, kræver det kun, at man sætter et enkelt flueben. Find den simple 2-trinsguide lidt længere nede.

Hvordan ser de ekstra title- og meta tags ud?

Nedenfor er vist et eksempel på en simpel ClickDimensions form, som er indlejret på vores hjemmeside som en widget. Til højre for formen, vises koden, hvor man på første billede kan se, at der er indlagt en ekstra linje (<title>) efterfulgt af en del meta tags (de er markeret på billedet).

På billede nummer to ses den samme form. Den eneste forskel er, at der er sat flueben i feltet, der sørger for at skjule title- og meta tags, som derfor ikke findes i koden.

Guide: Hvor skal fluebenet sættes?

Trin 1:

Når du har din form editor åben i ClickDimensions, trykker du på Properties (Form Properties), som findes i øvre venstre hjørne.

Trin 2:

Sæt flueben i feltet Hide form title and meta tags (Widget only).
Tryk OK.

Hvis formen ikke allerede er indlejret på jeres hjemmeside, kan du gøre dette – ellers kan du nøjes med at trykke Save, så dine indstillinger bliver gemt.